Beskrivelse
Rattan Cone med tunnel er udviklet til professionelle jule- og vinterinstallationer, hvor dekorationen både skal være et visuelt element og indgå aktivt i besøgsflowet. Den åbne tunnel giver mulighed for passage gennem konstruktionen og kan dermed bruges til at skabe trafik og guide besøgende mod eksempelvis en indgang, gågade, butik eller et bestemt område.
Modellen fås i højderne 5,8 og 8 meter og er opbygget omkring en aluminiumskonstruktion. Den er dekoreret med JadaLight PRO LED i varm hvid, som fremhæver rattan-designet og gør konstruktionen synlig både på afstand og tæt på.
IP67-klassificeringen gør belysningen egnet til både indendørs og udendørs installation. Rattan Cone kan derfor anvendes i blandt andet shoppingcentre, byrum, på torve, gågader og ved større erhvervs- og publikumsområder.
På grund af konstruktionens størrelse anbefales sikring med ballast og wire. Ballast og wire medfølger ikke og skal derfor planlægges separat som en del af installationen.










